Berlin

BIO BERNHARD, PRÆSTØ
FREDAG D. 29. NOV. 2019 KL. 19.30

Teatermenu kl. 18

Berlin – Frihed er ikke en selvfølge. En musikalsk tidsrejse fra holdet bag succesen om Edith Piaf!

Otto og Grethe er nyansatte i ”Happy Travel”, der arrangerer rejser til Berlin.
De står for de informationsaftener rejseselskabet arrangerer rundt omkring i Danmark for at vække lysten til at besøge byen med den spændende arkitektur, de pikante kabaretter og den gode øl.

Aftenerne er planlagt i en let causerende og underholdende stil med en musikalsk tidsrejse igennem det sidste århundrede, der skal få publikum til at mærke historiens vingesus.
Med sange i øst og vest på tysk, jiddish, dansk og engelsk kommer de to sprælske musikere igennem det sidste århundrede og gør Berlin-murens historie levende på ny.
Fra 20erne til 90erne på 70 min. Hold fast i naboen, det går stærkt!

Fra Thurø Musikteater. Med Uta Motz og Anders Allentoft
Varighed: 70 min. u/ pause.