Børneteaterdag

TEATERHØJSKOLEN RØDKILDE
LØRDAG D. 7. APRIL 2018 KL. 11 – 16

 

ALT UDSOLGT

Glæd dig til årets børneteaterdag med gode forestillinger for børn fra 5 år – og deres medbragte voksne!
Årets tema: NOGET OM DYR

Børneteaterdagen er en traditionsrig dag med gode teateroplevelser fra nogle af de bedste danske børneteaterproducenter.
Her får både børn og voksne noget med hjem. Desuden er der tid til familiehygge og flotte lagkager!
Der kræves billet til de to forestillinger Race Dog og Den sandfærdige beretning om de 3 små grise. Til den afsluttende forestilling i parken med Teaterhøjskolens elever er der fri adgang.
Se hele programmet nederst på siden.

 

Kl. 11 – 11.45: RACE DOG med Teater Thalias Tjenere.

En god portion hundegalskab for hele familien! Action-komedie om forbudt kærlighed i en benhård hundeudstillingsverden – en verden af magt, begær, og indre og ydre parasitter. Den underskønne Bolette er en feteret mopse-prinsesse med fine papirer og en strålende fremtid. Ralf er en kasseret væddeløbshund med en god næse for problemer. Da de tilfældigt mødes er det kærlighed ved første snus. For børn fra 5 år og op.

 

 

Kl. 13 – 13.40: DEN SANDFÆRDIGE BERETNING OM DE 3 SMÅ GRISE med Teater De Røde Heste.

Her kommer omsider den usminkede beretning om, hvordan de tre små grise (de svin) forsøgte at narre den rare og venlige ulv, og om hvordan de to grises uheldige endeligt og den tredje gris’ snu og udspekulerede facon lige siden har sat ulven i et meget dårligt lys! En dukketeaterforestilling for børn fra 5 år og op.

 

 

Kl. 14.45 – 15.45: HØJSKOLE-ELEVERNES FORESTILLING I PARKEN: NOGET OM DYR!

 


PROGRAM:

Kl. 11.00 – 11.45: “Race Dog”
Kl. 11.45: Madpakker kan spises i den smukke park, hvis vejret er godt, ellers i Spisesalen.
Kl. 13.00 – 13.40: “Den sandfærdige beretning om de 3 små grise”
Kl. 13.50: Kaffe, kakao og festlige lagkager
Kl. 14.45 – 15.45: Højskole-elevernes forestilling i parken: “Noget om dyr!”

 

Arrangeret af Teaterhøjskolen Rødkilde, Teaterforeningen Bøgestrømmen og Vordingborg Bibliotekerne.
Billetter á 25 kr. til forestillingerne kl. 11 og 13 købes ved at følge linksene ovenfor. Evt. resterende billetter sælges ved indgangen.