Englen, elskerinden og Hr. Almindelig

Mikael Wiehe-cabaret
BEMÆRK: FORESTILLINGEN OPFØRES 2 GANGE

 

TØVELDE FORSAMLINGSHUS, MØN
FREDAG D. 20. OKT. 2017 KL. 19.30
Teatermenu kl. 17.30 
(købes sammen med billetten)

 

LUNDBY MEDBORGERHUS
FREDAG D. 27. OKT. 2017 KL. 19.30
Teatermenu kl. 18
(købes sammen med billetten)



Victor Marcussen er kendt for sine intense, personlige og veloplagte musikalske fortolkninger af blandt andre John Mogensen og Osvald Helmuth i forestillinger, som har spillet overalt i landet. I denne kabaret giver han sine bud på Wiehes sjove, grove, tænksomme, glade og melankolske sange. Pia Hessner sidder ved flygelet og understreger sangenes dybde og finurlige lethed. Mikael Wiehes sange henvender sig direkte til publikum med humor, følelse og engagement, og deres budskab er vedkommende, fordi han altid sætter sig selv og sit liv i spil.

Vi er glade for at kunne præsentere denne forestilling både i Tøvelde Forsamlingshus og Lundby Medborgerhus.
Medlemmer af Teaterforeningen Bøgestrømmen kan desuden se udvalgte stykker fra forestillingen ved foreningens generalforsamling den 1. september.

Fra Jydsk Turnéteater.
Medvirkende: Pia Hessner og Victor Marcussen. Instruktion og oversættelse: Erik Farmann. Lyd: Jens Ravn. Lys: Niels Emil
Larsen. Scenografi: Jydsk Turneteater. Varighed: 1 t 40 min. inkl. pause.