Grounded

VORDINGBORG TEATER
TORSDAG D. 8. NOVEMBER 2018 KL. 19.30

Hun har været i direkte kamp mod “Saddams skodhær”. Nu fører hun krig fra en skrivebordsstol.

”Astronauter har evigheden, men jeg har fandeme det blå – jeg ER det blå.” – Sådan siger kvinden i flyverdragten selvsikkert. Hun er F16-pilot, en jæger. Det blå er hendes domæne, her råder friheden til at bestemme over liv og død.

Men efter en uventet graviditet er det et andet job, hun vender tilbage til. Himlen er væk. Krig er blevet skifteholds-arbejde i en klimakontrolleret trailer, hvorfra hun fjernstyrer ubemandede droner. Nu skal hun lære hver dag at ryste de lemlæstede kroppe ud af tankerne, inden hun kører hjem til familien. Men kan man overhovedet det?

Drama om krigsetik

Teatret Svalegangen har lavet den første danske udgave af det moderne, fjernstyrede krigsdrama Grounded, efter at stykket siden 2012 har gået sin sejrsgang over det meste af verden.

I Kristian Erhardsens oversættelse træffer den prisvindende dramatiker George Brants højspændte monolog om muligt endnu mere præcist i sin fortælling om en kvindelig jagersoldats indre kamp med en krig, hun ikke længere kan holde på afstand.

GROUNDED har gået sin sejrsgang i både England og på Broadway, og i efteråret 2018 genopsættes GROUNDED, efter det internationale krigsdrama begejstrede danske anmeldere tilbage i 2017. Den fængslende og højspændte monolog om en kvindelig jagerpilot, der går i krig fra en skrivebordsstol sætter moderne krigsførelse under lup. Hun elskede kick’et, farten og den uendelige blå udsigt fra sit F-16-fly. Men hvad sker der, når man ikke længere er tæt på fjenden, når eksplosioner reduceres til sandskyer på en skærm uden bombeskrald og G-påvirkning?

 

 

Kaja Kamuk, skuespiller:

”Du kan se næsten alt fra en drone – alder, køn og varmen fra blodet, der forlader en krop. Men piloterne kan ikke se fjendens ansigt, og jeg tror heller ikke, de behøver det, din hjerne skaber det selv. Det groteske i at slå ihjel fra en kontorstol rørte mig dybt, da jeg læste teksten. Jeg har tænkt meget over, hvad der sker med en soldat i kamp. Du er længere væk, men på en måde er man alligevel tættere på. Hvad er forskellen på at stå midt i en krigszone og se et andet menneske i øjnene, velvidende at man også selv er et mål; kontra at slå ihjel i trygge omgivelser bag en skærm?”

Fra Teater Svalegangen.
Medvirkende: Kaja Kamuk. Tekst: George Brant. Instruktør: Lars Junggreen. Scenografi: Aleksandra Lewon. Scenografisk idé: Lars Junggreen. Oversættelse Kristian Erhardsen. Varighed: 100 min.