Jeg er Storm P. (Je suis Storm P)

OTTEKANTEN, TEATERHØJSKOLEN RØDKILDE
TORSDAG D. 22. SEPT. 2016 KL. 19.30

En forestilling om mod og ytringsfrihed. “Hvor modig er du selv? Og er man forpligtet til at ytre sig?”, spørges der i Berlingskes anmeldelse af Je suis Storm P.
Med tanker til Muhammed-tegningerne, Charlie Hebdo og Krudttønden tegner forestillingen et humoristisk og musikalsk portræt af den unge og succesrige Storm P.

Multitalentet Storm P. har gennem det 20. århundrede stået som en af vores mest originale tegnere, satirikere og opfindere, med så kritisk og skarp en pen, at den spruttede med sved og blod. En dag blev det anderledes.
Storm P. havde store ambitioner, og i 30’erne vendte han blikket mod det store marked i Tyskland. Her fik han stor succes og anerkendelse, men da nazisterne kom til magten måtte han, som så mange andre kunstnere, finde vej gennem censur og selvransagelse. Han måtte vælge, om han fortsat ville sælge sine værker i Tyskland og indordne sig efter de gældende forhold eller fastholde sin integritet og position som satiriker og samfundskritiker.

OBS. Der står i den trykte brochure at forestillingen spilles en lørdag. Det er en fejl. Den rigtige dato er torsdag den 22. september.
Og for en ordens skyld: Forestillingen er på dansk, den foregår på land – og under tag. Ikke i en båd, som Det Flydende Teaters oprindelige opsætning på Furesøen!

Fra Det Flydende Teater / Teatergrad.
Medvirkende: Pelle Nordhøj Kann, Malin Rømer Brolin-Tani og Jon Højerslev + musiker Henriette Groth.
Instruktør: Leiv Arne Kjøllmoen. Dramatiker: Andreas Garfield. Komponist: Henriette Groth. Scenograf: Lisbeth Burian.

14262417-saxo-photo

JeSuisStormP_7_PerMortenAbrahamsen825 233px-Storm_PJesuisStormP_825