Svar på Helgas brev

VIEMOSE EGNSHUS, KALVEHAVE
FREDAG D. 11. OKT. 2019 KL. 19.30

Teatermenu kl. 18

Kraftfuld fortælling om menneskets erotiske længsel, lidenskabelige kærlighed og svære valg.

Hvorfor begærer en mand hele livet en anden kvinde, end sin egen kone, uden at gøre noget ved det?

Det spørgsmål prøver den gamle Islandske fåreavler at svare på i det brev han omsider skriver til sin elskede Helga. Her fralægger han sig skiftevis rasende sit ansvar eller lider under den skam og skyld han føler.

På kanten af sit liv skriver den 90-årige Bjarni et brev til sin elskede Helga. Kvinden han aldrig fik, men på sin egen måde forblev tro hele livet. Deres smukke, men korte kærlighedshistorie folder sig ud i erindringsglimt og river op i gamle sår fra et langt liv og minder os om at det er i revnerne og sprækkerne at lyset og livet slipper ind.

Med denne forestilling markerer Victor Marcussen sit 40-års skuespillerjubilæum.

Forestillingen er baseret på islandske Bergsveinn Birgissons anmelderroste roman, som i 2012 var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

Teater V. Med Victor Marcussen. Instruktør: Kirsten Peuliche.
Baseret på roman af Bergsveinn Birgisson. Oversættelse: Kim Lembek. Varighed: 75 min. u/ pause.