Vi kan igen i år tilbyde en bred vifte af professionelle teaterforestillinger for både børn, unge og voksne. Vi giver stadig 10% på medlemsbilletter, der er købt inden sæsonstart d. 4. september. Der er dog ikke denne ekstra rabat på menuer, ungdoms- og børnebilletter.
I den kommende sæson vil du kunne opleve 3 meget forskellige danseforestillinger og 4 forestillinger om nogle helt særlige og ikoniske personligheder, nemlig Tine Bryld, Henrik Pontoppidan, Yahya Hassan og H.C. Andersen.
I lighed med tidligere sæsoner har vi tilstræbt, at der er noget for enhver smag. Vi spiller også stadig på skift forskellige steder i kommunen, så der er professionelt teater i nærheden af det sted, du bor.
Vi afholder generalforsamlingen i forbindelse med sæsonens første forestilling fredag d. 4. september kl. 16.00 – 17.15 i Højsalen på Teaterhøjskolen Rødkilde. Vi byder på en kop kaffe/te med en bid brød og en billet til den prisbelønnede forestilling ”Bølgebryder” med Ulla Vejby.
Forestillingen spiller kl. 17.30 i 8-Kanten. Det er en familieforestilling, for alle fra 7 år. Læs om forestillingen her. Tilmelding til generalforsamling og forestilling sendes til: lisbethkern@yahoo.com, inden d. 22. juni, så får du, der er medlem, en gratis billet.
Med et medlemskab i Teaterforeningen Bøgestrømmen har du også mulighed for at købe billetter til medlemspris i Teaterforeningen Guldborgsund, Pavillon K, Egnsteatret og Stevns Teater!
Vi har modtaget penge fra aktivitetspuljen i Vordingborg Kommune og vi modtager fortsat støtte fra Statens Kunstfond, hvilket vi er meget taknemmelige for!
Arbejdet i Teaterforeningens bestyrelse og vores samarbejds-
partneres indsats på de små scener er frivilligt arbejde. Har du tid og lyst til at være med, hører vi meget gerne fra dig! Kontakt undertegnede.
Vi ses i teatret!
Mange hilsner fra os i bestyrelsen ved Trine Schlosser,
leder af bestyrelsen i Teaterforeningen Bøgestrømmen.
Betty Nansen Teatret og Dansk Danseteater præsenterer danseforestillingen Before the End instrueret af en af de mest spændende kunstnere på den internationale scene: Chilenske Marco Layera.
Se forestillingen på Vordingborg Teater d. 1. oktober!
Reumert-prisen for årets danser 2026 gik til Jessica Lyall, som medvirker i Before the End.

