Brøl

VORDINGBORG TEATER
LØRDAG D. 18. MARTS 2023 KL. 19.30
SØNDAG D. 19. MARTS 2023 KL. 16.00

En koproduktion mellem Cantabile 2, egnsteater i Vordingborg kommune, og det prisvindende franske dansekompagni Libertivore. Her udfoldes kærlighedens barske og skrøbelige natur i et visuelt og magisk univers. Forestillingen opføres i en forførende hybrid mellem nycirkus og moderne dans.

De otte artister på scenen skaber en billedmættet fremstilling af den menneskelige natur, og undersøger menneskets måske stærkeste drift: driften mod kærlighed og samhørighed. På scenen vil naturens og dyrerigets forførende evner blande sig med de menneskelige ritualer og strategier for forførelse og kærlighed.

BRØL er sanseligt og visuelt teater af højeste karat. Et potent blik ind i den menneskelige naturs smukke og passionerede forførelseskunst.

Forestillingen spiller også fredag den 17. marts. Billetter til denne dag kan købes gennem Cantabile 2.

Bemærk ændring af spilletidspunkt søndag den 19. marts

Brøl er en co-produktion mellem Libertivore og Cantabile 2.En koproduktion mellem Cantabile 2 og Cie Libertivore. Instruktion: Fanny Soriano. Medvirkende: Antonin Bailles, Hector Diaz Mallea, Erika Matagne, Nilda Martinez, Joana Nicioli, Johnson Saint-Felix, Laura Terrancle, Céline Vaillier fra Cie Libertivore. Varighed ca. 1 t 20 min. u. pause