Gullaschbaronen

BIO BERNHARD, PRÆSTØ
FREDAG D. 2. SEPTEMBER 2022 KL. 19.30

Vi fejrer Dansk Teaters 300 års jubilæum, holder generalforsamling og præsenterer en satirisk kabaret fra Figaros om en nyrig families dans om guldkalven.

I anledning af jubilæet inviteres alle medlemmer til gratis gullasch og kaffe og kage efter generalforsamlingen, der starter kl. 17.00 i Bio Bernhards hyggelige lokale.
Tilmelding senest 26. aug.: trineschlosser@hotmail.com

Danmark fik en ny adel under 1. verdenskrig. Gullaschbaronerne tjente store summer på at lave gullasch til den tyske hær. Penge, som de nyrige ofte brugte til spekulation på børsen og til ekstravagante fester og store paladser. Formuer blev vundet, og ligeså mange blev tabt.

Sangen ”Familieportrætter”, som Osvald Helmuth udødeliggjorde i ”Mestersangeren i Revyenberg” i 1952, går som en rød tråd igennem Gullaschbaronen. Sangen fortæller på lavmælt humoristisk/ satirisk vis historien om en velstående (men smålurvet) families storhed og fald og på scenen, får sangens karakterer liv og samspillet mellem dem driver handlingen frem i en form, hvor musik, monolog og fortælling går op i en højere enhed.

Fra Figaros. Med Hans Dueholm (sang/skuespil) og Allan Dahl Hansen (klaver).
Manuskript og scenografi: Hans Dueholm

Varighed: 120 minutter