TØVELDE FORSAMLINGSHUS
FREDAG D. 27. NOVEMBER 2015 KL. 19.30
En voksen-cabaret om liv og digtning i anledning af Halfdan Rasmussens 100-år. Denne gang foregår det i Tøvelde Forsamlingshus på Møn, hvor der er mulighed for at starte aftenen med en god teatermenu.
Halfdan Rasmussen er verdenskendt i Danmark som børnerims-fjollerist og voksenrims-tosserist, han elskede at fantasere og facettere, elskede at tage ”ordet på ordet” og er stadig en af de mest levende digtere for børn, men bestemt også for legesyge voksne!
Forestillingen er bygget op af Halfdan Rasmussens tekster, flettet ind i hinanden i en blanding af kronologi, fabuleren og kontrastfyldte overraskelser.
Hør viserne: Noget om Helte, Noget om Kraft, Noget om Kammermusik, Noget om det slemme Skønne, Noget om Stjernefangst m.fl. – med små rejser til barndommen på Christianshavn, arbejdsløsheden i 30’erne, modstandskampen, udlandsrejserne og hans rammende tekster om den sidste tids ”skrumpealder”.
Allan Høier fra Teatret Optimis har år efter år været med i Teaterforeningens program, med sine muntre musikalske hyldestforestillinger inspireret af en række væsentlige nordiske komponister og forfattere.
Fra Teatret Optimis.
Medvirkende: Sanger/skuespiller Allan Høier og guitarist Erik Axel Wessberg. Instruktion: Bo Skødebjerg.
Varighed: 100 min. inkl. pause, hvor der kan købes forfriskninger.
Der er mulighed for teatermenu kl. 17.30 Teatermenu bestilles særskilt på dette link. Husk også billet til forestillingen:
Billetter: Billetten.dk tlf. 70 20 20 96