Ulvehøjen

VORDINGBORG TEATER
TORSDAG D. 23. NOV. 2017 KL. 19.30



En teaterkoncert over Sebastians samfundskritiske album af samme navn, der har 40 års jubilæum i år.

Sebastian er folkeeje og en kunstner, man i høj grad forbin-der med dansk kultur. I hans enorme produktion finder man et bredt spænd af viser, rockballader og ørehængende musicalnumre, men uanset genre har Sebastian altid været en stor samfundskritiker.
På albummet ’Ulvehøjen’ der udkom i 1977, blev der sat spørgsmålstegn ved samfundet, ved normerne, ved alle-for-sig-selv-mentaliteten. Et smukt og relevant album, der – trods sine 40 år på bagen – forekommer ekstremt aktuelt i forhold til de udfordringer, vi står overfor i dag. Hvor nettet følger vores spor. Hvor politikerleden blomstrer. Hvor en bidende hård tone har taget over i debatterne omkring velfærd, samfund, integration, danskhed …
Med Sebastians velsignelse og med et af danmarks absolut bedste og dygtigste “klezmer-med-et-strejf-af-rock”-bands: UMPAS – krydret med sangerens krøllede univers….
i har lavet en fortolkning af hele albummet fra ende til anden!, fortæller teateradministrator Tore Müller.
Der er noget at glæde sig til!

Fra Limfjordsteatret.
Medvirkende: Skuespiller og sanger Lasse Popp og bandet UMPAS. Instruktion: Marlene Smith. Animation, teknik,
scenografi: Kim Fast Jensen. Varighed: 80 min. u/pause.

Limfjordsteatret. Ulveh¯jen
Dato: 26.08.16
Foto: © Lars Horn / Baghuset.