Hannibal & Jerry

VORDINGBORG TEATER
ONSDAG D. 4. MAR. 2026 KL. 18.00

KØB BILLET FRA 6. JUNI


En musikalsk familieforestilling baseret på Wikke & Rasmussens ikoniske film fra 1997. Hannibal bestiller ikke andet end at hænge. Hans dage slæber sig kedsommeligt afsted, mens forældrene uophørligt fortæller, hvordan raske drenge fik tiden til at gå i gamle dage. Først da den talende hund Jerry flytter ind, får hverdagen farver, og de to bliver verdens bedste venner.

Onkel Morfar og Morbror Harry er imidlertid på jagt efter en ny forretningsidé til Onkel Morfars legetøjsfabrik. Morbror Harry har skuffet med et utal af dårlige påfund, så da han får nys om Jerrys særlige talent, beslutter han sig for at kidnappe Jerry. Det er nu op til Hannibal og hans familie at redde Jerry.

Hannibal & Jerry er en af Wikke & Rasmussens største filmsuccesser, som nu for første gang omsættes til teater. Glæd dig til en hjertevarm fortælling om, hvordan venskab overvinder alt – med hits som Brug dit hjerte som telefon, Kærlighed er godt og Onkel Morfar!

Fra Folketeatret. Kan ses af alle fra 6 år.
Varighed: 140 min. inkl. pause.
A-pris (Forrest i sal) 330 kr. / 250 kr. / Unge u. 16 år: 150 kr.
B-pris (Bagerst i sal) 300 kr. / 200 kr. / Unge u. 16 år: 100 kr.

Medvirkende: Ludmilla Faber Striim, Emil Veber Rasmussen, Mikkel Becker Hilgart, Lea Thiim Harder, Donna Cadogan, Christine Gjerulff, Niels Skovgaard Andersen, m.fl.
Komponist: Bossy Bo
Iscenesættelse og dramatisering: Wikke & Rasmussen
Scenografi: Astrid Lynge Ottosen 
Musikalsk arrangør: Bossy Bo
Foto: Ulrik Jantzen