Fortællinger fra Als

TEATERSALEN, TEATERHØJSKOLEN RØDKILDE
FREDAG D. 30. AUGUST 2024 KL. 20.00

Med mulighed for teatermenu kl. 18.00 (tilkøbes sammen med billetten)


ET MODIGT MØDE MED FORTIDEN

I starten af 60´erne flytter en lille familie til øen Als i Sønderjylland.
Den altdominerende far har fået arbejde på Danfoss,en fabrik i eksplosiv vækst.
Familien består i øvrigt af en mor med hang til rengøring, hvidvin og ordsprog.
En meget livlig dreng på 6 år, og en lille ny på vej.

Familien bliver udfordret i mødet med den nye kultur, og mennesker, der opfører sig anderledes, end man er vant til og som taler et sprog, der er svært at forstå.
Mange pinlige, smertelige og komiske situationer opstår
i mødet med de lokale og de mange andre tilflyttere.

Den lille dreng er nu blevet voksen og er klar til at dele sin historie.
En medrivende fortælling i ord og musik, poetisk, grotesk og tankevækkende.

Fra Dansk TurneTeater. Medvirkende: Skuespiller Victor Marcussen, der er opvokset på Als og pianist/komponist: Pia Hessner. Tekst: Ken Denning, billedkunstner og forfatter, opvokset på Als.
Instruktion: Kim Veisgaard. Scenograf: Gitte Baastrup. Sangtekst: Victor Marcussen. Lys: Anders Kjems.
Varighed: 75 minutter.

Pris: 230 / Medlem 120 / Unge under 26 år: 70