Marienborg, nej tak

LUNDBY MEDBORGERHUS
FREDAG D. 10. JANUAR 2020 KL. 19.30

Teatermenu kl. 18 Menu: Kalvesteg med tilbehør. Til dessert er der chokoladeskåle med frugt.

Hvad kan en ung kvinde lære af Danmarks mest folkekære statsminister Anker Jørgensen?

Aktuel nyskrevet dramatik af reumertvinder Julie Maj Jakobsen. En forestilling om en ung kvinde, der flytter ind i Ingrid og Anker Jørgensens opgang. Lige neden under deres gamle lejlighed. Nu sidder hun på køkkengulvet, midt om natten, og lader tankerne løbe. Hvad skal man gøre, når man har haft alle muligheder, men alligevel ikke kan komme ud af stedet?

Hun spejler sin egen tid i fortidens overboer – Danmarks folkekære statsministerpar. Og pludselig blander virkelighed og fantasi sig ind imellem hinanden. Nærmest som om Anker og Ingrids drømme sidder i væggene og vil fortælle hende noget. Hvordan kan man føle sig så hand-lingslammet, når man har alle muligheder i verden?

Anmeldelse:
“Marienborg – nej tak!’ er tankevækkende og vanvittig flot skrevet af dramatiker Julie Maj Jakobsen. Lige så velskrevet den er, lige så veludført leveres ordene. Maria Carmen Lindegaard er jo for pokker bare en bragenede dygtig skuespiller. En karakter man kan spejle sig i, og en man ikke kan tage øjnene fra. Ordene har boblet i mig, siden jeg forlod Borgbjergsvej. Den boblende brusen har overbevidst mig. ‘Marienborg – nej tak!’ er en samfundskritisk forestilling. Selvreflekterende. Et spejl. Et opråb. Der er så mange ting, vi ikke siger højt, men vi har eddermanme, noget vi skal snakke om. Det er modigt at råbe op. Det uperfekte er kommet for blive, så hvad venter vi på?”  Scenekanten

Fra Sydhavns Teater og Teatret v. Sorte Hest. Med Maria Carmen Lindegaard. Instruktør: Mille Maria Dalsgaard. Musik og lyd: Johannes Smed. Scenografi: Laura Rasmussen.