…med Vicki Berlin og Rasmus Krogsgaard
BOGØ FORSAMLINGSHUS
ONSDAG D. 8. SEPT. 2021 KL. 19.30
Teaterforeningen Bøgestrømmen holder generalforsamling inden forestillingen kl. 17.00 i Bogø Forsamlingshus onsdag d. 8 sept. Tilmelding til generalforsamling og det gratis traktement på: trineschlosser@hotmail.com
En forestilling fyldt med nyskrevne sange, der finder både komikken og alvoren frem i emner som dobbelt-moral, ytringsfrihed, religion, racisme, familieproblemer, veganisme, Ikea og farjokes!
I denne forestilling møder vi to gode venner! De har – meget pludseligt – rundet de 40 år.
Det er de tilsyneladende helt afklarede med, for karriererne kører, familierne er harmoniske, og alt er yderst velegnet til den perfekte statusopdatering.
I Småt Brændbart gennemlever de begge livet fra start til midt. Fra de allerførste barndomsminder – til teenageårene, og frem til nu – midten – hvor alle drømmene er opfyldt, og hvor hver ny erobring virker som en sløv gentagelse.
Fra Rasmus Krogsgaard Production. Medvirkende, dramatiker, forfatter og instruktion: Vicki Berlin, Rasmus Krogsgaard. Komponist: Rasmus Krogsgaard. Varighed: 2 t og 5 min. m/ pause.