Arbejder

En musikalsk forestilling om handlekraft, fællesskab og solidaritet.

VORDINGBORG TEATER
ONSDAG D. 6. OKTOBER 2021 KL. 19.30

I en helt ny musikforestilling tager Team Teatret og Teatret Møllen den ikoniske Arbejdersangbog ned fra hylden og lukker op for den kulturskat, den rummer. Sangene fortæller masser af historier, men rummer også værdier, som er grundlæggende for vores samfund, nemlig handlekraft, fællesskab og solidaritet. Men hvad er solidaritet i dag? Og hvem er egentlig den moderne arbejder?

Teatret Møllen og Team Teatret har sammen skabt forestillingen, hvor syv medvirkende skuespillere og musikere fylder scenen med sang og gode historier.

Forestillingen er blevet overdrysset med anmelderstjerner og masser af begejstring fra publikum.
“Team Teatrets egen Annisette”, skriver Herning Folkeblad om sanger og skuespiller Marie Vestergård Jacobsen, som medvirker i forestillingen.

ARBEJDER indbyder til fællessang og mennesker, der står sammen, men i en tid, hvor vi ikke har kunnet synge sammen alle sammen, må nogle lytte, mens andre synger. For sangen må ikke forstumme.

Fra Teatret Møllen og Team Teatret. Instruktør: Rasmus Ask. Dramaturgi: Brian Wind-Hansen og Gitte Villadsen. Medvirkende: Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Marie Vestergård Jacobsen, Stig Reggelsen Skjold, Line Vejgaard Kjær m.fl. Scenograf: Johanne Eggert. Lysdesign: Søren Lydersen. Fra 15 år. Varighed: 100 min. u/pause.