Brøl

VORDINGBORG TEATER
LØRDAG D. 18. MARTS 2023 KL. 19.30
SØNDAG D. 19. MARTS 2023 KL. 19.30

Her udfolder Cantabile 2 kærlighedens barske og skrøbelige natur i et visuelt og magisk univers. Forestillingen opføres i en forførende hybrid mellem nycirkus og moderne dans, præsenteret af det internationalt prisvindende teater – og dansekompagnie: Libertivore. De otte artister på scenen skaber en billedmættet fremstilling af den menneskelige natur, og undersøger menneskets måske stærkeste drift: driften mod kærlighed og samhørighed. På scenen vil naturens og dyrerigets forførende evner blande sig med de menneskelige ritualer og strategier for forførelse og kærlighed. BRØL er visuelt teater af højeste karat. Et potent blik ind i den menneskelige naturs smukke og ubarmhjertige forførelseskunst.

Brøl er en co-produktion mellem Libertivore og Cantabile 2.
Varighed 1 t og 30 min. u. pause