Aflyst: De tre musketerer

VORDINGBORG TEATER
FREDAG D. 19. MARTS 2021 KL. 19.30

AFLYST p.gr. af de forlængede Corona-restriktioner.
Alle billetkøbere får direkte besked om refundering af billetter.

en for alle, alle for en
…og tre for en tier

Intriger, store fægtescener, kærlighed, komik, onde skurke og ædle helte. Alexandre Dumas’ klassiske fortælling “De tre Musketerer” rummer det hele. De tre musketerer, Porthos, Athos og Aramis, franske elitesoldater ”with a license to kill”, opdager et ondskabsfuldt komplot, der skal vælte den franske trone.

De tager den unge D’Artagnan under deres vinger, og sammen kaster de fire helte sig ud i kampen for at afsløre komplottet og redde ikke bare den franske trone og Dronning Annas ære og ægteskab, men hele Europas fremtid. Historien rummer, ud over de 4 helte, den franske Kong Louis 13. og Dronning Anna, skurken Rochefort, den onde spion Milady de Winter, den magtfulde kardinal Richelieu og mange flere.

Alle roller spilles af Figaros ensemble.

Fra Den Ny Opera / Figaros. Med Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen. Denne opda-terede udgave af “De tre Musketerer” tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik. Varighed: 120 min. inkl. pause.