Det der drikker

OTTEKANTEN, TEATERHØJSKOLEN RØDKILDE
TORSDAG D. 4. NOV. 2021 KL. 19.30

AFLYST P. GR. AF SYGDOM

“Det almindelige, ædru hverdagsliv, som mange jo holder af, føltes for mig som en kontinuerlig kælkeulykke, hvor man i bar røv glider ned af Holmenkollen beklædt med sandpapir.”

En forestilling, der uden berøringsangst går lige i kødet på temaet alkoholisme. Med både seriøsitet og latterfremkaldende, anarkistisk fortællelyst bliver vi taget med bagom beruselsen. Manden på scenen rejser med publikum igennem misbrugets vanvid i mange stemmer, farver og tilstande – fra det nervepirrende, smertebelagte, standup-gakkede til det fortabte, hjælpeløse og hjertegribende. Alt er på spil for vores karakter på scenen.
DET DER DRIKKER, af Olaf Højgaard og Christian Lollike, handler om at være fanget i misbrug og selvdestruktion, men også om at prøve at finde en vej ud af misbruget og frem til et nyt liv.

Fra Teater Sort / Hvid. Med: Olaf Højgaard. Instruktion: Christian Lollike. Varighed: 75 min. u/ pause.