Det ensomme hjerte

VORDINGBORG TEATER
ONSDAG D. 25. NOV. 2020 KL. 19.30

En fortælling om en helt almindelig mand, der prøvede at overleve i en ufattelig verden af kaos og død. Baseret på Tom Buk-Swientys krigsroman.

Da Katharina og Thomas i år 2000 rydder op i deres forældres dødsbo, gør de en overraskende opdagelse. Deres far, den dansk-tyske Hans Horn, havde gennem både ord og akvareller efterladt dem en gribende livshistorie.

En fortælling om en verden i gradvis men markant forandring, om nazificering, om krig og om den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht.

Hans Horn, der voksede op i både sønderjylland og Tyskland, var en intelligent mand med en kunstnerisk sjæl, og han var en begavet cellist. Horn var hverken den altopofrende helt eller den kyniske soldat, men et helt almindeligt menneske fanget i en ufattelig verden af kaos og død.

Teatret Møllens Ole Sørensen, Ane Hovby og Thomas Jacob C. Rønne lægger stemme og krop til Horn og hans børn samt til de mange skæbner, han mødte på sin utrolige rejse. Desuden medvirker en klassisk strygekvartet.

Fra Teatret Møllen.
Med Ole Sørensen, Thomas Jacob Clausen Rønne, Ane Hovby, Sille Kirstine Ekman Kidholm, Mette Dahl Kristensen,
Johanne Andersson. Dramatiker: Brian Wind-Hansen.
Instruktør: Rasmus Ask. Varighed: 120 min.