DGI HUSET PANTEREN, VORDINGBORG
LØRDAG D. 18. NOV. 2017 KL. 19.30
Donizettis berømte kærlighedskomedie handler om den ulykkelige og generte Nemorino, der forelsker sig hovedkulds i den smukke og stolte Adina. Nemorinos kur til Adina udvikler sig dog til en tragikomisk affære, da den unge skønhed i stedet falder for den attraktive Belcore.
Nemorino får en sidste mulighed for at vinde sin elskedes hjerte, da kvaksalveren, doktor Dulcamara, tilbyder at sælge en magisk drik, der vil gøre ham uimodståelig over for kvinder.
Tør Nemorino satse og hengive sig til magien i jagten på Adinas kærlighed?
Den unge britiske instruktør Harry Fehr debuterer på Den Jyske Opera, når han sammen med dirigent Per-Otto Johansson skaber en sjov og romantisk version af denne klassiker.
Efter 2 succesfulde operaarrangementer i 2016/17 glæder vi os til at byde Den Jyske Opera – og publikum – velkommen i DGI Huset Panteren igen!
Opsætningen har fået flotte anmeldelser:
“Selfie-kulturen rammer Donizetti i Den Jyske Operas flotte opsætning af hans opera “Elskovsdrikken”,
skriver Børsen 13/10 og giver forestillingen 4 stjerner.
“Den magiske drik er fyldt på nye flasker” med “de eminente sangere på scenen”,
skriver Jyllands-Posten om Elskovsdrikken og drysser 5 stjerner ud over danmarksturnéen.
Fra Den Jyske Opera.
Med skønne solister, Den Jyske Operas Kor og symfoniorkestret Copenhagen Phil.
Dirigent: Per-Otto Johansson. Instruktion: Harry Fehr
Sangere:
Nemorino: Michael Ha
Belcore: Lars Møller
Dulcamara: Stefan Stoll
Adina: Dénise Beck
Giannetta: Frederikke Kampmann