Aflyst: Generalforsamlingen

VIEMOSE EGNSHUS
LØRDAG D. 6. MARTS 2021 KL. 19.30

AFLYST p.gr. af de forlængede Corona-restriktioner.
Alle billetkøbere får direkte besked om refundering af billetter.

En publikumsinvolverende forestilling, hvor demokratiet afgør historiens udfald.
Ny dansk dramatik inspireret af fortællinger fra det virkelige (forenings-)liv.

I Generalforsamlingen er publikum indkaldt til den årlige generalforsamling i borgerforeningen. De sidder med i en traditionel hestesko og udstyres med dagsorden, stemmebat og kaffe på kanderne: Alt er som det plejer!

Men vi møder en bestyrelse i begyndende krise, og da
tilflytteren Lukas stiller kritiske spørgsmål til regnskab og beretning, rystes det lille lokalsamfund. Vil man udvikling og fremdrift eller rummelighed og fællesskab? Og hvad med de mennesker, der stiller sig i front for vores andres holdninger? Hvad er egentlig vigtigst – og hvem bestemmer det?

Det gør publikum selvfølgelig! Og stemmes skal der; om formandspost, bestyrelsesmedlemmer, indkomne forslag osv. Generalforsamlingen er en morsom, intens og ikke mindst rørende forestilling om dét at stå op for sit lokalsamfund, for andre og for sig selv.

Fra Teater Jævn. Med: Mikael Helmuth, Morten Klode, Dorthe Hansen Carlsen og Sofie Ancher Vea. Musik: Morten Mosgaard. Instruktør: Rasmus Ask. Scenograf: Ida Munk Ørstrøm.
Varighed: 90 min. u/ pause