BIO BERNHARD, PRÆSTØ
FREDAG D. 8. MAJ 2020 KL. 19.30
Teatermenu kl. 18
Satirisk cabaret om en nyrig families dans om guldkalven.
Danmark fik en ny adel under 1. verdenskrig. Gullaschba-ronerne tjente store summer på at lave gullasch til den tyske hær. Penge, som de nyrige ofte brugte til spekulation på børsen og til ekstravagante fester og store paladser. Formuer blev vundet og ligeså mange blev tabt.
Her er historien om tobaksrepræsentanten og spekulanten Olaf Biegler, der førte en yderst ekstravagant livsstil i et års tid, for derefter at gå bankerot. Og vekseler Svend Aage Andersen, også kaldet ”vekselerdrengen” der bedrog sine kunder på Børsen for over 3 millioner kr. (ca. 150 millioner i nutidskr.) i 1915, og ikke mindst storkøbmand og gullasch-baron Harald Plum, hvis tvivl-somme spekulationer var hovedårsag til Den Danske Landmandsbanks famøse krak i 1922. Og så trækkes der tråde til nutiden, til finanskrisen i 2007-09 og skandalerne omkring Danske Bank.
Grådighed, anløbenhed, manglende moralsk kompas sættes i scene i en stram, skarp og særdeles musikalsk form.
Fra Figaros. Rollerne som Gullaschbaronen og hans familie spilles af Hans Dueholm. Idé og instruktion: Hans Dueholm. Musikalsk ledelse: Allan Dahl Hansen. Varighed: 2 t m/ pause.