Ildfuglen

VORDINGBORG TEATER
TORSDAG D. 10. MARTS 2016 KL. 19.30
INTRODUKTION TIL FORESTILLINGEN KL. 18.30
(foregår i teatersalen – dørene lukkes præcist!)

Dansk Danseteater begejstrer hvert år. Den 10. marts kan vi præsentere ensemblets nye forestilling med musik af Igor Stravinsky og Philip Glass.

Dansk Danseteater inviterer publikum indenfor til to forskellige værker af koreografen Tim Rushton. Ildfuglen indledes af en lille appetitvækker kaldet ”Men in Coats” til toner fra komponisten Philip Glass. Aftenens premiere er Tim Rushtons nye udgave af Ildfuglen. Den oprindelige ballet (L’Oiseau de Feu) blev uropført i Paris i år 1910 og var begyndelsen på et samarbejde mellem komponisten Stravinsky og Ballet Russes’ kunstneriske leder Diaghilev. De to modernister forstod at kombinere musik, koreografi og mise-en-scène på en radikal, ny måde, som fik betydning for hele måden at skabe balletkunst på. Tim Rushtons bevægelsessprog kombinerer den moderne dans’ flow med klassisk teknik, og netop derfor har han en lidenskabelig forkærlighed for Stravinskys kompositioner.

Siden sin ungdom har Tim Rushton haft en lidenskabelig forkærlighed for Stravinskijs kompositioner. Rushton har med denne nye version af ILDFUGLEN fornyet den oprindelige russiske fabel om den magiske fugl, som er god og ond på samme tid. Ildfuglen er i hans udgave blevet til en rå punk-chic, hvis traditionelle røde tutu er blevet skiftet ud med sorte læderbukser. Det betyder, at iscenesættelsen er ny og trinsproget moderne, mens musikken forbliver, som vi kender den.

Rushton er en intuitiv koreograf, der ofte skaber sit trinsprog i mødet med danserne eller ud fra et indgående kendskab til den enkelte dansers karakter og livshistorie. Dette tilfører hans værker både nærvær og formidlingsmæssig styrke. Rushton har samtidig sans for at sætte organiske og mytiske trin til de tanker og historier, som ord alene ikke formår at udtrykke.

Anmelderne skrev:

5 stjerner fra Jyllands Posten ”Magiske dansebilleder”
5 stjerner fra Frederiksborg Amts Avis ”Alle sejl er sat for at gøre ”Stravinskijs Ildfuglen” til en begivenhed i forårssæsonen, og det er lykkedes!”
4 stjerner fra Kristeligt Dagblad ”De ni dansere bevægede sig med suveræn smidighed omkring på den store scene med den spanske danser Elena Martinez Ibar som en sortklædt, på én gang dæmonisk og dårende dejlig Ildfugl”

Fra Dansk Danseteater.
Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere. Koreografi: Tim Rushton. Komponister: Philip Glass og Igor Stravinsky.
Varighed: ca. 60 min.

Billetter: Billetten.dk tlf. 70 20 20 96

Ildfuglen - photo Marc Fluri_w750

Ildfuglen - Dansk Danseteater - Foto Søren Meisner -3358_750Ildfuglen - Dansk Danseteater - Foto Søren Meisner -2907_750Ildfuglen - Dansk Danseteater - Foto Søren Meisner -4155_750