VORDINGBORG TEATER
FREDAG D. 5. OKTOBER 2018 KL. 19.30
Billet kan købes på ovenstående link. Der kan også købes billetter ved indgangen, kontant eller med MobilePay.
Er du een af de heldige der har vundet en billet skal du bare møde op, så anviser vi plads. Dette gælder også hvis du vil købe en ekstra billet til en ledsager. For alle gælder: Kom i god tid – meget gerne en halv time før forestillingen. Teaterbaren og kassen er åben fra 18.30.
Vi glæder os til at se jer i teatret!
Med Henrik Koefoed og Sonja Oppenhagen.
Kurt og Kirsten er lykkelige. De falder på knæ for hinanden og lover højt og helligt at blive skilt efter 30 års ægteskab. De er enige om beslutningen: Boet skal deles og ringene returneres – og så skal de have taget et skilsmissebillede!
Men kan man overhovedet forlade hinanden efter 30 års samliv? Er der noget der hedder lykkelige skilsmisser? – og kan man blive skilt for at genoplive ægteskabet?
Forestillingen “Kurt og Kirsten” har både tragedie og absurd komedie i sig – og handler om kærlighed på godt og på ondt – og om at opdage hinanden på ny.
Sonja Oppenhagen og Henrik Koefoed spillede sammen første gang i efteråret 1981 i “Roserne Bryder Ud” (Anne Linnets første musical) – og mange gange siden, men nu mødes de atter 37 år senere i en forestilling om et lidt slidt ægteskab.
Fra Teater Louise Schouw.
Medvirkende: Sonja Oppenhagen og Henrik Koefoed.
Iscenesættelse: Jan Hertz. Dramatiker: Kristina Lugn Varighed: 70 min.