Turist

Don Gnu. En ferie, du gerne vil hjem fra!

VORDINGBORG TEATER
MANDAG D. 7. MARTS 2022 KL. 19.30

Actionfyldt fysisk komedie om livet som turist og om hvordan mødet med andre kan få både de bedste og de værste sider frem i os.

Tag med verdensmanden, backpackeren og charterturisten på deres livs rejse ind i en forunderlig verden af ferieønsker, drømme og mareridtsscenarier! For noget går galt, og de tre elskelige individer må indse, at det i sandhed ikke handler om destinationen, men vejen dertil – og skæbnen vil, at deres unikke drømmerejser ender i en kaotisk kampzone om retten til smukke øde landskaber, swimmingpools og helstegt pattegris eller croissant og cortado på fortovscaféen i Nice.
Velkommen til DON GNU’s fantastiske danseø!

Fra Teater Don Gnu. Med Petras Lisauskas (LT), Mikolaj Karczewski (PL), Kasper Buus (DK).
Koncept, Instruktion & koreografi: Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen.
Koncept, lys og video: Christoffer Brekne. Musik: Alice Carreri. Varighed: 70 min. u/ pause.